![\"\"](\"http:\/\/heresyblog.com\/wp-content\/uploads\/billeder\/deflation.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
B\u00f8rsen<\/a>: Sydbank: Centralbanker har sejret ad helvede til…<\/p>\n
Forbrugerne kan gl\u00e6de sig over en 0 pct. inflation, mens centralbankerne lader seddelpressen rulle som en sikker opskrift p\u00e5 at skabe inflation.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Alts\u00e5… Centralbankerne trykker flere penge, s\u00e5 alle eksisterende penge blive mindre v\u00e6rd end de eller ville have v\u00e6ret (inflation). Pengene p\u00e5 bankbogen bliver alts\u00e5 mindre v\u00e6rd end de havde v\u00e6ret hvis ikke centralbanken trykte flere penge. Hvorfor i alverden er det godt for forbrugerne?<\/p>\n
\u00c5benbart, s\u00e5 skal man t\u00e6nke helt anderledes, for sejren best\u00e5r i at prisen ikke stiger, og derfor skal vi alle v\u00e6re glade, for det plejer priserne at g\u00f8re. Sagen er bare at uden trykkemaskinerne i centralbankerne, da ville priserne falde. Hvis priserne falder for forbrugerne, s\u00e5 de kan k\u00f8be mere for deres l\u00f8n, og er det \u00e5benbart noget skidt, som de skal v\u00e6re glade for at centralbankerne forhindrer.<\/p>\n
B\u00f8rsen<\/a>: Problemet er if\u00f8lge Jacob Graven, at den meget lave inflation risikerer at udvikle sig til et deflations-problem.<\/p>\n
“Hvis priserne generelt falder over en l\u00e6ngere periode, vil forbrugere og virksomheder begynde at udskyde forbrug og investeringer i forventning om yderligere prisfald. Dermed kv\u00e6les den \u00f8konomiske aktivitet,” siger Jacob Graven.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Men er det nu ogs\u00e5 helt rigtigt? De sidste 15 \u00e5r eller mere har computere og andet forbrugseletronik faldet i pris s\u00e5 hurtigt at man ikke skulle se p\u00e5 prisen p\u00e5 modellen n\u00e5r f\u00f8rst man havde k\u00f8bt den. En moderne computer kostede ca 10.000 kr for ti \u00e5r siden, men k\u00f8bte man den, s\u00e5 var den umoderne p\u00e5 f\u00e5 m\u00e5neder hvor en ny og bedre og hurtigere computer nu var moderne og kostede 10.000 kr. Ikke nok med det, s\u00e5 er prisen p\u00e5 en moderne computer ogs\u00e5 faldet gennem \u00e5rerne, s\u00e5 den nyeste model nu koster under 5.000 kr. Alts\u00e5 et markant fald i priserne (deflation), der har gjort at flere har r\u00e5d til at k\u00f8be en computer. Har det h\u00e6mmet salget af computere? Nej, p\u00e5 ingen m\u00e5de.<\/p>\n
Inflation er godt for dem, der l\u00e5ner penge, og skidt for opsparerne (udl\u00e5nerne). Deflation er skidt for l\u00e5nerne, men godt for dem, der sparer op og har en god \u00f8konomi.<\/p>\n
Llewellyn H. Rockwell, Jr. @ Mises<\/a>: Lad os sige du tager ud og handle p\u00e5 en l\u00f8rdag, k\u00f8rer op til indk\u00f8bscentret, og der er der et skilt med “50% rabat op alt!” Det er gode nyheder, ikke?<\/p>\n
Eller lad og sige at du gerne vil k\u00f8be en ny bil, og prisskiltet overrasker dig fordi bilerne er billigere end de plejer at v\u00e6re. Utroligt og vidunderligt!<\/p>\n
(…) Lad os p\u00e5 det fra forretningens side. Du har en fabrik, og dine st\u00f8rste udgifter er til st\u00e5ldele. Efter mange \u00e5r, endda \u00e5rtier med stigende priser for kuglelejre og andre maskindele, falder dine udgifter pludseligt. Prisen for at udskifte aktiver falder drastisk. Det betyder der er flere penge til investering, markedsf\u00f8ring, l\u00f8nninger og mulighed for at lokke investorer til med mere i udbytte. Det er vind.vind for alle.<\/p>\n
(…) Computerindustrien er det bedste eksempel. Priserne har styrtdykket og salget er eksploderet. Fremstillerne og s\u00e6lgerne har tjent flot. Og det er ikke noget s\u00e6rsyn. Det samme er sket med elektriske apparater, hvor prisen er faldet dramatisk over \u00e5rerne selvom salget er steget og steget. Hvorfor? Fordi firmaerne er blevet bedre og bedre til at g\u00f8re det de g\u00f8r, og derved har de kunnet profitere selvom priserne er faldet.<\/p>\n
(…) Computerindustrien er det bedste eksempel. Priserne har styrtdykket og salget er eksploderet. Fremstillerne og s\u00e6lgerne har tjent flot. Og det er ikke noget s\u00e6rsyn. Det samme er sket med elektriske apparater, hvor prisen er faldet dramatisk over \u00e5rerne selvom salget er steget og steget. Hvorfor? Fordi firmaerne er blevet bedre og bedre til at g\u00f8re det de g\u00f8r, og derved har de kunnet profitere selvom priserne er faldet.<\/p>\n
(…) Men han [Martin Wolk fra MSNBC] g\u00e5r videre og p\u00e5st\u00e5r at [n\u00e5r pengene bliver mere v\u00e6rd] er det noget skidt, for det skaber “et k\u00e6mpe disincitamnet for at forbrugerne og erhvervslivet bruger penge. Den \u00f8konomiske aktivitet falder, arbejdsl\u00f8sheden stiger og eftersp\u00f8rgslen forts\u00e6tter med at falde.” Men det foruds\u00e6tter at forbrugerne har noget at vinde ved for evigt at samle penge sammen og aldrig k\u00f8ber noget, hvilket er absurd. Det er sandt at faldende priser f\u00e5r folk til at spare mere op, men idet forbrugerne foretr\u00e6kker at spare op i stedet for at forbruge, forberedes vejen til fremtidig \u00f8konomisk v\u00e6kst. Forbrugere sparer af \u00e9n \u00e5rsag; nemlig at forbruge senere.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Journalisten p\u00e5 B\u00f8rsen og Jakob Graven siger alts\u00e5 det samme som Martin Wolk, og tager lige s\u00e5 meget fejl som ham. Deflation er godt. Det skaber velstand og g\u00f8r at vi sparer mere op og derved bliver bedre til at klare fremtiden. Seddelpresserne i nationalbankerne forhindrer det, og det er noget m\u00f8g.<\/p>\n
Men hvad med p\u00e5standen om at deflation altid er noget vi ser i forbindelse med \u00f8konomiske kriser og depressioner?<\/p>\n
Llewellyn H. Rockwell, Jr. @ Mises<\/a>: Nu kommer vi til sagens kerne : Den store Depression. Antagelsen er at de faldende priser p\u00e5 en eller anden m\u00e5de for\u00e5rsagede at \u00f8konomien gok i stykker. Faktisk var det en eftereffekt af boblen kombineret med massive “hj\u00e6lpepakker” fra staten, der skabte depressionen. Det eneste positive i hele perioden i 30’erne var pr\u00e6cis at pengene blev mere v\u00e6rd. Faldende priser (faldende leveomkostninger) er det Murray Rothbard beskrev som “den store fordel” ved recessioner. Hvis du kan forestille dig den Store Depression uden faldende priser, s\u00e5 har du skabt er billede, der er meget v\u00e6rre end virkeligheden var.<\/p>\n
Sp\u00f8rg dig selv hvad du helst vil have n\u00e5r \u00f8konomien g\u00e5r ned. Vil du have at pengene bliver mere eller mindre v\u00e6rd? Hvis du ikke er sikker po\u00e5 at kunne holde p\u00e5 jobbet i fremtiden, vil du s\u00e5 hellere betale mere eller mindre for varerne? Hvis du ikke har meget opsparing, vil du s\u00e5 helst kunne k\u00f8be meget eller lidt for den fremover? Hvis du svarer fornuftigt p\u00e5 disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 vil du kunne se at deflation er godt for alle, og det netop er det, der kan redde situationen i perioder hvor \u00f8konomien tr\u00e6kker sig sammen.<\/p>\n
(…) De \u00f8nsker mere forbrug nu, og derved slagter de den kapital, der er n\u00f8dvendig for fremtidig v\u00e6kst. De forl\u00e6ngere lidelserne p\u00e5 alle m\u00e5der.<\/p>\n
(…) Faktisk er dollaren faldet med 95% af dens v\u00e6rdi siden den amerikanske centralbank blev stiftet i 1913. Det er mest sandsynligt at det r\u00f8veri vil forts\u00e6tte fremfor at vores tabte k\u00f8bekraft bliver leveret tilbage til de retm\u00e6ssige ejere: Dig og mig.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Den sidste pointe er en ren tilst\u00e5elsessag i B\u00f8rsen:<\/p>\n