{"id":176,"date":"2009-05-20T10:28:00","date_gmt":"2009-05-20T10:28:00","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=176"},"modified":"2014-12-11T19:27:57","modified_gmt":"2014-12-11T19:27:57","slug":"retf%c3%a6rdighed-og-ret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=176","title":{"rendered":"Retf\u00e6rdighed og ret"},"content":{"rendered":"<p><!-- s9ymdb:10 --><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"serendipity_image_right\" width=\"275\" height=\"275\" style=\"float: right; border: 0px; padding-left: 5px; padding-right: 5px;\" src=\"http:\/\/heresyblog.com\/wp-content\/uploads\/billeder\/jur.jpg\" alt=\"\" \/>Henrik Gade Jensen har beg\u00e5et en meget sp\u00e6ndende artikel p\u00e5 Liberator kaldet &#8220;<a href=\"http:\/\/liberator.dk\/6450\" class=\"broken_link\">Ret uden stat<\/a>&#8220;, og er et opg\u00f8r med ideen om at staten er det eneste, der kan skabe ret, og at retspositivismen, alts\u00e5 tanken om at statens love per definition er retf\u00e6rdige (eller at retf\u00e6rdighed er et ligegyldigt begreb).<\/p>\n<blockquote><p><i>Retsstatens ideologiske legitimitet har v\u00e6ret retspositivismen. If\u00f8lge retspositivismen findes der ingen anden ret end den, som staten fasts\u00e6tter. Og staten defineres som det faktiske magtmonopol i et samfund. Hvis en forbryderbande kan have held med at herske uindskr\u00e6nket i et samfund, s\u00e5 er den staten. Og forbryderbandens ordrer er lov.<\/p>\n<p>Loven f\u00e5r sin legitimitet alene i kraft af den magt, der st\u00e5r bag den. Loven defineres ikke ud fra dens moralske indhold, men udelukkende i kraft af tvang. Loven skal s\u00e5ledes f\u00f8lges, uanset om vi synes den er god eller d\u00e5rlig. Og enhver overtr\u00e6delse af loven straffes med sanktioner.<\/i><\/p><\/blockquote>\n<p>En meget ind-til-benet beskrivelse af staten, men en definition af staten er det dog ikke helt. Mit bud p\u00e5 en definition af en stat er &#8220;en organisation, der med vold tvinger folk til at f\u00f8lge regler, de ikke n\u00f8dvendigvis er enige i.&#8221; Den definition omfatter ogs\u00e5 rockere og andre bander, der gennem vold eller trusler om vold, h\u00e5ndh\u00e6ver et regels\u00e6t overfor ikke-medlemmer. I det perspektiv er staten at sammenligne med en (for statens synspunkt) forbryderbande &#8211; eller en forbryderbande er at sammenligne med en stat, hvilket nok er den mest korrekte sammenligning.<\/p>\n<p>For at vurdere legitimiteten af en statsorganisation m\u00e5 man efter min mening se p\u00e5 om den beskytter de negative borgerlige frihedsrettigheder eller den ikke g\u00f8r. Mange forbryderorganisationers modus operandi er at kr\u00e6nke frihedsrettighederne, og deres legitimitet kan derfor ligge p\u00e5 et meget lille sted. Stater, der systematisk kr\u00e6nker frihedsrettighederne, kaldet ogs\u00e5 forbryderstater eller terrostater.<\/p>\n<p>Problemet er n\u00e5r vi skal vurdere legitimiteten i vores egen stat, for det kan retspositivismen st\u00e5 i vejen for, for if\u00f8lge restspositivismen har frihedsrettighederne ingen relevans, kun statens egne regler er v\u00e6rd at besk\u00e6ftige sig med, og staten definerer, naturligvis, sig selv som legitim. Men hvad er alternativet, for vi m\u00e5 have orden!<\/p>\n<blockquote><p><i>Retsstaten foruds\u00e6tter, at ret kun kan skabes af staten og, at ret er det, som staten fasts\u00e6tter som ret. Baggrunden for, at denne holdning kunne blive dominerende i de sidste par \u00e5rhundreders europ\u00e6iske politiske t\u00e6nkning er en overbevisning om, at orden m\u00e5 skabes for at kunne v\u00e6re ordentlig.<\/p>\n<p>(&#8230;) Der findes faktisk eksempler p\u00e5 orden, hvor der ikke ligger en bevidst planl\u00e6gning til grund. Hvad der umiddelbart tager sig ud som konstrueret eller designet, kan i visse tilf\u00e6lde v\u00e6re et resultat af en proces, hvor ingen har intenderet sluttilstanden. Hayek kalder disse ordner for spontane eller evolution\u00e6re ordner.<\/p>\n<p>(&#8230;) Der findes alts\u00e5 et normsystem, som ikke er dikteret eller opretholdt gennem sanktioner. I de sproglige regler for korrekt sprogbrug har vi et glimrende eksempel p\u00e5 et ikke-designet regels\u00e6t. Og det er sandsynligvis ikke nogen tilf\u00e6ldighed, for det er faktisk meget sv\u00e6rt at tvinge folk til at tale et nyt sprog. Og der har ikke v\u00e6ret held med at implementere rationelt indrettede kunstsprog.<\/i><\/p><\/blockquote>\n<p>Normer; kultur; samfund; orden. Det spontant organiserede samfund er alts\u00e5 i stand til at skal orden og ret i overensstemmelse med retf\u00e6rdigheden. Normerne er s\u00e5 indgroede, at vi ikke bem\u00e6rker, at det er regler vi overholder. kun n\u00e5r vi rejser ud i verden og oplever andre normer ser vi det. Nogen finder det inspirerende at opleve forskellene, andre finder det foruroligende, og i stedet for at reflektere over egne normer, kan nogen finde p\u00e5 at betragte andre kultures normer som laverest\u00e5ende eller primitive. Nogle normer kan sagtens siges at v\u00e6re kr\u00e6nkende i forhold til frihedsrettighederne, men efter min mening kan ethvert samfund vurderes i forhold til frihedsrettighederne, og hvordan det behandler dissidenter fra normerne.<\/p>\n<blockquote><p><i>(&#8230;) med Hayeks ord: \u201cRetspositivismen er \u2026 socialismens ideologi, for nu at bruge navnet p\u00e5 den indflydelsesrige og respekterede variant af en konstruktivistisk tankegang, og troen p\u00e5 lovgivningsmagtens almagt. Det er en ideologi, der i bund og grund tilstr\u00e6ber fuldst\u00e6ndig kontrol over den sociale orden, og som er overbevist om, at det st\u00e5r i vores magt at bestemme, hvordan samfundet skal se ud i enhver henseende.\u201d<\/p>\n<p>(&#8230;) Ret kunne if\u00f8lge Savigny slet ikke dikteres af staten eller af fornuften, men kun udvikles som i en organisk proces ligesom sprog og skikke. Savigny var bl.a. inspireret af engl\u00e6nderen Edmund Burke, der mere end nogen anden betonede visdom &#8211; men i det overleverede, og advarede mod statens fors\u00f8g p\u00e5 at implementere dens idealer i samfundet.<\/i><\/p><\/blockquote>\n<p>I socialismen er mennesket ikke et socialt dyr, men et arbejdene dyr. \u00c6ndrer man samfundet og designer magtstukturerne p\u00e5 en &#8220;fornuftig&#8221; m\u00e5de, s\u00e5 kan man socialisere mennesket, og mennesket bliver dermed i stand til at opn\u00e5 sit fulde potentiale og blive lykkelig. Det spontane evolution\u00e6re samfund opfattes som en trussel mod menneskets lykke, og den restspositivistiske stat er f\u00f8dt.<\/p>\n<p>Ser man derimod mennesket som et grundl\u00e6ggende socialt dyr, der skaber samfund og s\u00f8ger sin egeninteresse, s\u00e5 er s\u00e6dvaneretten et alternativ.<\/p>\n<blockquote><p><i>En overholdelse af loven bygger f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 egeninteresse, og en kr\u00e6nkelse betragtes som en skade eller tort, der kr\u00e6ver erstatning fra den skadelidte. S\u00e6dvaneret anerkendes, fordi den bygger p\u00e5 gensidighed. Hvert individ har en interesse i at handle i overensstemmelse med andres forventninger. Autorit\u00e6re love beh\u00f8ver derimod en st\u00e6rk magt for at kunne opretholdes og et professionelt korps til at foretage retsforf\u00f8lgelsen.<\/i><\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Henrik Gade Jensen har beg\u00e5et en meget sp\u00e6ndende artikel p\u00e5 Liberator kaldet &#8220;Ret uden stat&#8220;, og er et opg\u00f8r med ideen om at staten er det eneste, der kan skabe ret, og at retspositivismen, alts\u00e5 tanken om at statens love per definition er retf\u00e6rdige (eller at retf\u00e6rdighed er et ligegyldigt begreb). Retsstatens ideologiske legitimitet har&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[6,8,23],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/176"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=176"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/176\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2385,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/176\/revisions\/2385"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=176"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=176"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=176"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}