HeresyBlog

De slemme velgørenhedsorganisationer skal reguleres, så de ikke render danskerne på døren i tide og utide.

Ritzau @ Kristligt Dsgblad: For at borgerne ikke bliver overrendt og trætte, skal der stadig være loft over, hvor mange dage i året, der må være landsindsamlinger, siger hun [Anne Baastrup, SF]. (...)

Både Anne Baastrup og Venstres retsordfører, Kim Andersen, siger, at det skal være forbundet med en vis status og seriøsitet at være berettiget til at samle penge ind.

Historien er egentligt, at der stå 30 organisationer på en 40 år gammel liste over hvem, der må lave landsindsamlinger, og den vil de have revideret. Begrundelsen for overhovedet at have sådan en liste er ekstrem dårlig, og endnu værre bliver det når Venstre vil til at status til organisationer de mener er seriøse.

Det kan da godt være at det er irriterende at blive rendt på døren den ene gang efter den anden om velgørenhed, men i forhold til at det handler om at gøre godt, så er det svært at se at folk skal beskyttes mod det af politikerne. Det kan sagtens være at organisationer med lav status vil benytte sig af indsamlinger, men man må formode at en organisations status spiller ind på hvor meget de kan samle ind, og dermed om det er besværet værd for dem og deres formål. Der burde heller ikke være noget i vejen for, at man kan kan skilte med at man ikke ønsker besøg på samme måde som man har skilte med "Nej tak til reklamer."

Det kan ikke udelukkes at der vil være svindelorganisationer blandt indsamlingerne, men det er der allerede lovgivning, der tager hånd om, for bondefangeri, svindel og dokumentfalsk er under ingen omstændigheder tilladt. Lad det være ved det, og slip filantropien fri.

Det nystartede firma ARC tilbyder at installere miniatomraktorer på 50 eller 100 MW. Til sammenligning leverer Amagerværket næsten 500 MW.

Ideen er at man køber en samlet reaktor med nok brændsel til 20 års drift. Det vil sige at man ved helt præcis hvor meget man kommer til at betale for strømmen i brændslets levetid. Når brændslet er brugt, kan brændlet let og sikkert udskiftes som om det var batterier i en lommelygte. Men det slutter ikke her, for reaktoren er en Integral Fast Reactor, det vil sige en raktor, som ved almindelig drift laver mere brændsel end den bruger.

Fordelen er at den bruger både uran-235 som almindelige atomkraftværker, men den bruger også uran-238 som udgør næsten 99% af naturligt uran, og som almindelige atomkraftværker ikke kan bruge til noget. Uran-238 udgør størstedelen af lagrene af atomaffald. Det uheldige ved uran-238 er, at i almindelige atomreaktorer omdannes det delvist til såkaldt transuraner, som er meget radioaktivt affald som skal gemmes i hundrede tusind år. Men en Integraf Fast Reactor forbrænder også alle transuranerne til spaltningsprodukterne. Spaltningsprodukterne er ekstremt radioaktive, men det betyder samtidig at efter kun 10 år er halvdelen af radioaktiviteten forsvundet, og tilbage er nogle meget værdifulde metaller. Spaltningsprodukterne er der ikke nogen grund til at grave ned i jorden, for man begraver heller ikke guld.

Sikkerheden ved Integral Fast Reactor er også helt anderledes end ved de nuværende reaktorer. Sker der et uheld på et almindeligt atomkraftværk, så gør reaktoren i stykker og der er fare for at der slipper radioaktivtet ud i omgivelserne. Til det har man bygget store betonbarrierer, så naboer ikke udsættes for nogen risiko. Den type uheld kan fysisk ikke ske med Integral Fast Reactor. Bliver reaktoren for varm, så lukker den ned af sig selv med fysikkens love. Ulempen er dog at kølemidlet er meget svært at håndtere, blandt andet fordi det ikke må komme i kontakt med luften, men det er overkommeligt at forhindre det i at ske.

Mobiltelefoner, online arbejde og små apps, der kan gøre de mest fantastiske ting. Men det er på ingen måde slut endnu.

Businessweek: The tech industry has had its share of legendary rivalries: IBM (IBM) vs. Digital Equipment Corp., Microsoft vs. Netscape, America Online vs. Yahoo! (YHOO) Apple vs. Google could dwarf them all. Both companies are revered by consumers with a passion usually reserved for movie stars and pro athletes. They have multibillion-dollar war chests, visionary founders, and ambitions for smartphones, Web browsers, music, and tablet computers that set them on a collision course.

Det er komplet umuligt at forestille sig hvad der kan komme ud af titanernes kamp om kundernes gunst.

Kunderne vil have noget der virker, og som gør en forskel i deres hverdag, men ingen ved hvad det er, og slet ikke kunderne. Det er nyt uudforsket territorium, hvor de bedste hoveder kun kan gætte på hvad der skal til. Den eneste mulighed er at prøve sig frem og se hvad der rammer rigtigt, og falder i brugernes smag. Èn ting er at finde et produkt brugerne vil elske, en helt anden ting er at opdage en måde at tjene penge på det, og griber mand et forkert an, så kan selv den mest fantastiske og revolutionerende idé falde til jorden. Forbrugernes magt er enorm.

Forbrugernes magt er ikke bare enorm, den er også brutal. Apple og Google er to enorme firmaer med milliarder og atter milliarder af dollars til deres rådighed, men tag endelig ikke fejl; dette er en kamp på liv og død. Netscape var engang synonymt med internettet. Man gik ikke på internettet, man gik på Netscape. Netscape var en af de største og mest succesfulde firmaer, men de tabte kampen om kundernes gunst og efter at være blevet opkøbt af AOL (tidligere America Online) blev firmat opløst i 2003. AOL var i sine velmagtsdage enorme og købte ikke bare Netscape, men også filmselskaber, som de senere måtte skulle sig af med igen. AOL er nu nærmest ingenting, og ligger i forhandlinger om at fusionere med Yahoo, som eftertrykkeligt er gået bag om dansen efter Google vandt kunderne over. Digital Equipment Corp. har jeg aldrig hørt om før, hvilket siger noget om resultatet af deres kamp mod IBM, som bestemt ikke er ukendt.

Det er ikke nogen triviel rivalisering der er ved at blusse op; det er creative destruction når det bliver vildest, og det bliver fantasttik for os forbrugere at nyde frugterne af kampen. En af dem kan let risikere at knække ryggen i kampen, og det kan let være at et lille firma i en garage i dag kan ende med at knække ryggen på dem begge ved at være de bedste til at tilfredsstille forbrugernes krav.

Man kan med gru tænke på hvordan det ville have været for forbrugerne hvis myndighederne havde grebet ind og og støttet taberne med skattekroner. Men sådan noget kunne myndighederne jo aldrig finde på....

Dødspanelerne i Danmark har fået massiv kritik i Berlingske, eller det vil sige, systemet har fået kritik for at nedprioritere brystkraft og for at andre alvorlige sygdomme ikke får den bedste behandling. Vi har jo officielt ikke dødspaneler, for så kunne nogen jo gøres ansvarlige for systemets tilstand.

Kronik: Brystkræftramte nedprioriteres:
En anden rammende overskrift end ovenstående kunne være: »Øgede bevillinger til kræftbehandling når ikke frem«. For den sandhed, vi i stigende grad må se i øjnene, når det gælder kirurgisk behandling af kvinder med brystkræft, er nemlig, at området nedprioriteres. I udtalt grad endda. Og med hastigt stigende ventetider til følge.

Kritikken er at politikerne lover ét, og et eller andet sted i systemet, som politkerne er en del af, sker der noget andet. Kronikørerne er ikke specifikke på hvem der konkret er skyld i nedprioriteringen, men en ting er helt sikkert: Patienterne har ikke noget at skulle have sagt.

Sygdomsbehandling, og i særdelehed kræftbehandling handler om liv og død for patienten, men patienten har ingen magt. Værre er det at langt de fleste patienters mulighed for at tage magten ved at betale selv og blive kunde i kraftbehandlingen - kunden har altid ret - bliver amputeret når skattesystemet indkræver en stor del af patienternes indkomst. Men det er ikke kun ved brystkræft de uhåndgibelige dødspaneler regerer:

Få patienter får topbehandling: En stor del af landets akutpatienter får ikke den optimale behandling, når de indlægges med f.eks. blodpropper i hjernen og blødende mavesår. På visse sygdomsområder er det sågar flertallet af patienterne, der ikke får den rette behandling, og det øger patientens risiko for at dø, skriver berlingske.dk.

Hvad ville der ske hvis supermarkederne solgte varer af samme kvalitet? Måske kan Super Best tale med om det efter de blev afsløret i at sælge dårlige varer og mistede over 300 millioner i omsætning og måtte bruge 400.000 kr om dagen på at sige undskyld til forbrugerne.

Der var ikke nogen offentlige paneler elle instanser, der besluttede at det skulle slå Super Best så dyrt. Hvis de overhovedet fik en bøde for deres bedrag, så er det nærmest en dråbe i havet af den samlede pris det har kostet Super Best. Men hvad er det så der gør det så dyrt for supermarkederne at levere en dårlig vare, og så almindeligt for det offentlige sundhedssystem at lade patienterne i stikken når det gælder liv og død? Forskellen er at i supermarkederne har kunderne magten, og i det offentlige har de ingen magt. Kunderne bestemmer hvilken vare de vil have og hvor god den skal være. Kan Super Best ikke levere, så går de et andet sted hen. De stemmer med fødderne butikkerne ryster i bukserne af skræk for at blive valgt fra. Mister de den skræk, så havner de som Super Best, som har betalt i dyre domme for deres fejltrin.

På de offentlige hospitaler bestemmer patienterne ikke, ja de er ikke engang kunder. Nogen kunne påstå at de som borgere i landet er medejere af det offentlige system, men det er så tåbelig en påstand at ingen tror på den. Prøver patienterne at stemme med fødderne, så får de en lang næse, for de andre hospitaler er også offentlige i det samme system. Kun ved at tage på privathospitalerne kan man finde sundhedspersonale der er bange for kundernes dom, men pengene det koster at tage derhen er for de fleste blevet betalt i skat, så det er ikke nogen mulighed.

Den eneste måde at komme ud af suppedasen er at gøre patienterne til kunder, som kan stemme med fødderne så det har konsekvenser for hospitalerne, hvis de ikke leverer en ordentlig vare. Det er slet ikke svært at gøre. Sælg hospitalerne og giv borgerne en check på de behandlinger de har brug for, og hold ellers fingrerne væk. Endnu bedre ville det være at lade borgerne beholde skattekronerne helt til at begynde med, og så holde fingrene væk. Er man lidt sentimental og man gerne vil sikre selv de fattige ordentlige behandlinger selvom de ikke har råd til dem eller til forsikringer, så kunne man give dem en check på behandlingerne når de har bug for det, og så lade alle andre være i fred.

Vi kan nu ånde lettet op, for Litauen har endelig lukket Ignalina værket, som er/var af samme design som Chernobyl. Kl. 22 den 31. december var værket lukket. Værket producerede 70% af Litauens elektricitet, og lukningen giver massive prisstigninger på el, hvilket bliver hårdt for landet, som har en særdeles trængt økonomi. Forhåbentlig lykkedes det for de baltiske lande og Polen at bygge et nyt værk til tiden, som efter planen skal stå færdigt i 2018.

Når helle skræmmehistorien om Chernobyl har lagt sagt, så er det nok på sin plads at kaste et blik på hvorfor det gik galt i Chernobyl, så frygten ikke overføres til vestlige atomkraftværker, og i særdeleshed de nye værker, som er på vej. Charles Barton har på Nuclear Green en god gennemgang, som ikke kan gentages ofte nok:

Atomsikkerhed har været en vigtig problemstilling for reaktordesignerne siden den første reaktor blev designet. De første reaktordesignere indså at nogle reaktordesigns var mere sikre end andre. Man vidste, at der var sikkerhedsfejl i reaktorerne på Hanfordværket i Washington. Af samme grund blev værket placeret langt væk fra alting i et tyndt befolket område.

Sikkerhedsproblemerne på Hanfordreaktoren stammede fra brugen af vand til afkøling af en grafitreaktor. Hvis reaktoren blev for varm, ville vandet i den begynde at koge i rørene. Vandet inde i en grafitmodereret kerne virker lidt som en bremse på kædereaktionen. Når vandet forsvinder fra en vandkølet grafitreaktor svarer det til at bremsen løftes og kædereaktionen kører hurtigere. Det bidrager til mere varme i kernen, og den ekstra varme koger endnu mere vand af reaktoren. Den process kan ske meget hurtigt indtil der sker en dampeksplosion, som potentielt kan ødelægge reaktorkernen.

Israelerne kritiseres jævnligt for bosættelserne i de palæstinensiske områder. Det kan der være gode grunde til når der er tale om at palæstinensiske grundejere fordrives fra deres jord mod deres vilje og andre ressourcer tages. Men hvis der derimod er tale om opkøb af jord eller bebyggelse af lovligt (i overensstemmelse med ejendomsretten), så så burde der ikke være noget problem.

: Den israelske regering har afsløret planer om at opføre 700 nye huse i byen, og det skaber ikke ligefrem jubelscener i Det Hvide Hus.

»USA er imod nye israelske opførelser Østjerusalem«, siger Robert Gibbs, der er talsmand for præsident Barack Obama i Det Hvide Hus.

De israelske planer involverer bebyggelse på dele af Vestbredden, som Israel betragter som en del af Jerusalem.

Historien beretter ikke noget om hvorvidt den pågældende jord er stjålet eller købt på ærlig vis. Er den det sidste, så burde der ikke være noget problem. Spørgsmålet er snarer hvordan man håndterer det i forbindelse med oprettelsen af en palæstinensisk stat, som måske ikke er så længe væk som hidtil antaget efterhånden som Vestbredden bliver mere og mere velstående. Det samme gælder de øvrige jødiske bosættelser på Vestbredden.

Den simple løsning kunne være at jøderne i bosættelserne bliver borgere i den palæstinensiske stat på på samme måde som de palæstinensiske israelere er borgere i Israel. En stor problemstilling er her om jødernes rettigheder så vil blive overholdt, og en lige så stor problemstilling er om jøderne i bosættelserne vil finde sig i at blive borgere i en palæstinensisk stat. Bosætterne er ikke ligefrem kendte for at være de mest imødekommende og kompromissøgende mennesker. Selvom de fleste nok er er det, så skal der ikke mange fanatikere til for at ødelægge en god dag.

En anden og mere interessant løsning (som også er mere spekulativ) er at truslen fra Hamas ikke kan holdes nede på Vestbredden sådan at de israelske sikkerhedsstyrker får en permanent tilstedeværelse med at beskytte de almindelige palæstinensere, som søger velstand og gode forhold for deres børn. Den udvikling er allerede i gang på Vestbredden selvom der stadig er lang vej til ro og stabilitet som vi kender det.

Scenariet er måske ikke så langt ude endda, for der har tidligere været beretninger om de israelske palæstinenseres største frygt er, at deres landsbyer i Israel skulle blive en del af den palæstinensiske stat når eller hvis den bliver udråbt. Den samme frygt kunne sagtens tænke sig at spredes på Vestbredden, således at lederne ikke tør udråbe en selvstændig stat, men bare bare fortsætter den nuværende positive udvikling mere mere og mere menneskelig og økonomisk integration med Israel, indtil selvstændighed bliver meningsløst. Skal den kabale gå op, så skal palæstinenserne på en eller anden måde repræsenteres i det israelske parlament, Knesset. Den process vil kræve slugning af en del kameler af alle parter dernede. Og mon ikke Hamas og for så vidt også Hizbollah i det sydlige Libanon vil gå helt amok.

Lad os se på et interessant lille regnestykke fra The Capacity Factor:

Et atomkraftværk ved havet, som de tre tilbageværende værker i Sverige, pumper i omegnen af 130 kubikmeter havvand pr sekund for at køle reaktorvandet i forbindelse med strømproduktionen. I almindeligt havvand er der opløst ca. 3,3 mg uran pr. kubikmeter, hvilket betyder der bliver pumpet 0,4 gram uran rundt i værket hvert sekund eller 12,6 tons om året. Et typisk atomkraftværk er på ca. 2000 MW, af typen Sodium-cooled fast reactor, som er lige nu er under udvikling, skal bruge ca 2 tons om året. Det vil sige, at hvis man fra kølevandet kan indfange 1/6 af uranet, så bliver kraftværket selvforsynende med uran. Kan man udtrække al uranen, ja så kan den forsyne fem andre atomkraftværker, der ikke ligger ved havet.

Men det bliver mere interessant, for i havet er der 4,5 milliard tons uran, som tilsyneladende er i ligevægt med de 40 bilioner (12 nuller) tons der i i jordskorpen, således at hvis vi fjerner uran fra havet, så vil den samme mængde blive opløst fra jordskorpen gennem undersøiske vulkaner og lignende. Allerede nu er udtræk af uran fra havvand ved at være rentabel, og set i forhold til at prisen på uran er en meget lille del af prisen på strømmen fra atomkraft, så er det allerede nu en tilgængelig ressource.

Spørgsmålet er så om uran kan betegnes som en vedvarende energikilde. Det lever nok ikke op til kriterierne for vedvarende på trods af at det praktisk er en uudtømmelig energikilde.

Der er meget fokus på den elendige situation i Gaza, og alt tyder på at det står skidt til.

Ritzau @ Kristeligt Dagblad: De 16 organisationer skriver, at Israel overtræder international humanitær lov ved at gennemføre "kollektiv afstraffelse" af palæstinenserne med sin blokade af Gaza. Israel forhindrer, at cement, stål og andre byggematerialer kommer frem til de cirka 1,5 millioner palæstinensere, som holdes indespærret i Gaza.

Politiken: Den israelske blokade har øget fattigdommen blandt de 1,5 millioner indbyggere markant, konkluderer rapporten og peger på, at den har været medvirkende til, at otte ud af ti indbyggere er afhængig af hjælp udefra.
Mange virksomheder og gårde er desuden blevet tvunget til at lukke eller fyre folk, samtidig med, at et næsten fuldstændigt forbud på eksport har ramt bønderne hårdt.

Jeg synes ofte artiklerne glemmer hvorfor Israel handler som de gør. De forhindrer ikke byggematerialer i at komme ind fordi de er onde eller ønsker har det skal gå palæstinenserne skidt. De gør det fordi byggematerialerne ikke går til borgerne i Gaza, og pengene der bliver sendt går heller ikke til borgerne i Gaza. Det går alt sammen til Hamas, som bygger tunneller og fæstning til dem selv, så de er klar til at udfordre Israel igen. Og når de gør det, så sker angrebene ikke fra civile steder som skoler og hopitaler fordi der ikke er plads i Gaza. Se bare her (via Michael J. Totten):


Så længe befolkningen i Gaza tolererer Hamas, så fortsætter elendigheden, hvilket den PLO kontrollerede Vestbred viser med alt tydelighed som beskrevet af Tom Gross i Wall Street Journal. (Igen via Michael J. Totten).

Tom Gross: Vi havde kørt fra Jerusalem til Nablus uden at komme igennem nogen israelske checkpoints. Benjhamin Netanyahu's regering har fjernet dem alle siden de israelske sikkerhedsstyrker (opmuntret og støttet af George W. Bush) til tilladelse til at knuse intifadaen, genskabe sikkerheden på Vestbredden og frembringe betingelserne for det økonomiske boom der er igang nu. (Der var én grænsepost på tilbagevejen i udkanten af Jerusalem, men den unge kvindelige vagt vinkede bare mig og de to palæstinensere jeg rejste med igennem.)

Butikkerne og restauranterne var også fyldte da jeg besøgte Hebron fornylig, og jeg var overrasket over at se villa'er sammenlignelige i størrelse med dem man finde på Cote d'Azur og Bel Air, som var bygget på bakkerne rundt om byen. Livet er endda bedre i Ramallah, hvor det kan være svært at få bord på en god restaurant. Man kan finde nyt lejliglighedsbyggeri, banker, børsmæglere, luksusbilsælgere og helseklubber. I Qalailya, en anden by på Vestbredden, der tidligere var en terroristrede med bombemagere, er den første jordbærhøst ved ved at være i hus, i tide til det lukrative julemarked i Europa. Lokale palæstinensiske bønder er blevet uddannet af israelske jordbrugseksperter og Israel forsynede dem med vandingsudstyr og spøjtemidler.

En nye palæstinensisk by, Ruwabi, skal snart bygges nord for Ramallah. I sidste måned gav Jewish National Fund, en israelsk hjælpeorganisation, hjælp til at plante 3.000 træer i et skovområde de palæstinensiske planlæggere vil anlægge i udkanten af byen. Israelske eksperter hjælper også palæstinenserne med at planlægge offentlige parker og andre civile faciliteter.

Folk udenfra er begyndt at se vendingen. Det officielle PLO Wafa nuhedsbureau rapporterede i sidste uge om at tredje kvartal af 2009 havde et næsten rekordstort antal turister i det palæstinensiske område, med 135.939 hotelovernatninger i de 89 hoteller der har åbnet. Næsten halvdelen kommer fra USA eller Europa.

Israels intentioner er altså fred og ikke at gøre palæstinenserne ondt, og hvis palæstinenserne undlader at kæmpe mod Israel, så er gevinsten fred og velstand. Det hører selvfølgelig med til historien at PLO og Abbas tolererer de israelske styrke, ja nærmest beder den blive på Vestbredden, for uden dem vil borgerkrigen med Hamas bryde ud i lys lue igen, og Hamas's grusomme udrensninger af PLO folk i Gaza vil blive gentaget på Vestbredden.

Det er en kedelig situation, at freden og velstanden på Vestbredden udspringer af den elendighed Hamas har skabt i Gaza. Men ikke desto mindre beviser det Israels intentioner. Efterhånden som de palæstinensiske sikkerhedsstyrker får styr på situationen på Vestbredden, så er Vestbredden hastigt på vej til selvstændighed i en palæstinensisk stat - i Gaza går det den modsatte vej. Alting er selvfølgelig ikke fryd og gammen på Vestbredden, men den økonomiske situation taler for sig selv.

Tiden er spændende, for efterhånden som palæstinenserne på Vestbredden bliver rigere og rigere og vænner sig til freden, jo mere har de at miste på at genoptage urolighederne. Og så behøver vi vist ikke tale mere om effekten af sikkerhedsmuren omkring Vestbredden.

Uddannede og bevæbnede vagter, kaldet Sky Marshals, har i mange år øget sikkerheden i luften i både Canada og USA. En del af sikkerheden består i at vagterne flyver som almindelige rejsende, så man ikke på forhånd ved hvem og hvor vagterne. Tesen er at de med deres uddannelse og våben kan gøre det som passagererne på Flight 93 og senest med den nigerianske terrorist gjorde - forhindre terrorisme når flyet er i luften. Men det er ikke kun terrorisme, for de kan også gribe ind mod andre passagerer, som af den ene eller den grund er en fare for de andre passagerere. Men hvad med de danske fly?

Ritzau @ Berlingske: Den amerikanske præsident, Barack Obama, vil have bevæbnede vagter på alle fly til og fra USA. Men det er en dårlig cocktail, siger Statens Luftfartsvæsen.

Sikkerheden skal varetages på jorden, og ikke om bord på flyet, understreger Thorbjørn Ancker, kommunikationschef hos Statens Luftfartsvæsen.

Så Statens Luftfartsvæsen mener ikke der skal være sikkerhed ombord på flyet, men kun på jorden! De har altså besluttet at i stedet for at gøre hele rejsen sikker, så er de kun på jorden der skal være sikkerhed. I luften skal vi selv klare det uden hjælp fra professionelle.

Det siger sig selv at SAS ikke bare kan bevæbne deres personale, for Air Marshals skal trænes grundigt og være fænomenale skytter. Eneste argument der ellers kommer fra Statens Luftfartsvæsen er at skydevåben og fly er en dårlig cocktail. Man kunne mene at fly og levende terrorister er end endnu dårligere cocktail, men det er åbenbart ikke tankegangen. Desuden er Air Marshals også udstyret med special ammunition, som i værste fald kun laver minimale skader på flyet.

Jeg ville til hver en tid foretrække et par bevæbnede mesterskytter i kabinen, fremfor den chikane af passagererne vi nu oplever i lufthavnen.

Man skal ikke diskutere undervisning eller integration ret længe før man bliver mødt med argumentet: "Alle eksperter siger at modermålsundervisning er godt for to-sprogede elever." Jeg skal ikke bestride at alle eksperter de lytter til siger det, men fakta siger noget andet.

City Journal: I 1998 vedtog en folkeafstemning i Californingen Proposition 227 kaldet "Loven om engelsk til børnene," som afskaffede delstatens industri til modermålsundervisning. Resultatet burde ifølge uddannelseseksperterne ikke se sådan ud: Kære små hispanic elever på en Santa Ana grundskole viser stolte deres engelske sprog frem for en besøgende. De samme elever kalder med glæde på deres lærer på vej til frokost: "Hej, miss Champion!" En stigning i hispanic elevernes engelsk færdigheder i hele delstaten.

I artiklen nævnes ét godt argument for modersmålsundervisning, og det er at undervisning i fysik og for eksempel historie med fordel kan blive undervist i elevernes førstesprog, hvis de ikke kan følge med i den almindelige undervisning. Men det giver ifølge artiklen kun mening i gymnasiet hvor der undervises i mere avancerede begreber.

Resultaterne fra Californien ligner dem i det fransk-talende Quebec i 1965 besluttede at for få af de engelsktalende børn lærte fransk. De besluttede at sætte børnene ind i klasser hvor der kun blev talt fransk hele dagen, og kun når de kunne tale fransk fik de mulighed for at blive undervist i engelsk. Ordningen var en overordentlig succes.

Måske handler ønsket om modersmålsundervisning om noget helt andet end vellykket undervisning. Måske handler det om en art kulturstøtte, for når børnene bliver undervist i hovedsproget i et land og taler hovedsproget i skolegården, så bliver deres kulturelle baggrund sat under pres. Efter et par generationer risikerer minoritetskulturen at forsvinde helt, og resultatet er en frivillig assimilering ind i majoritetskulturen. Er målsætningen et multikulturelt samfund, så er assimilering af det onde uanset om det er frivilligt eller ej.

USA har lige fra starten været en enorm succes som indvandrerland ved at have praktiseret frivillig assimilering. Den praksis gik man i sidste halvdel af 1900 tallet væk fra og resultatet har været store problemer med de efterfølgende indvandringsbølger fra Mexico, Haiti og andre steder. Man kan argumentere for at de grupper er ganske velintegrerede i og med de udmærket kan begå sig i de amerikanske parallelsamfund uden at kunne et ord engelsk. Det er der selvfølgelig ikke noget i vejen for hvis man vil det, men problemet opstår når der iværksættes initiativer som fjerner incitamenterne til at blive assimileret ind i majoritetskulturen. Lige så slemt bliver det hvis der så opstår krav om tvangsassimilering, for det er om noget endnu mere skadelig og destruktiv i forhold til at få skabt et stærkt og sammnehængende samfund.

Debatten i Danmark handler om på den ene side at modvirke frivillig assimilering, og på den anden side prøve at gennemtvinge assimilering. Heldigvis fungerer den frivillige assimilering alligevel her i landet, men vi kan bruge erfaringerne fra Californien og Quebec til ikke at underminere den frivillige assimilering. Det kræver bare at vi trodser de politiske uddannelseseksperter og ser på fakta og erfaringer i stedet.

Man skal ikke læse meget på for eksempel Journalisten.dk før man falder over brugen af begrebet 'pressefrihed', men hvad dækker det egentligt over, og er det ikke bare en anden måde at stave til ytringsfrihed? Læser man lidt mere om brugen af begrebet for eksempel i forbindelse med klimatopmødet, ser det ud som om svaret er nej.

Mogens Jensen @ Journalisten.dk: Efter års debat om forsvaret af ytringsfrihed til gavn for demokratiet er det paradoksalt, at pressefolk i de seneste dage har berettet om problemer med at dække de mange demonstrationer. Fotografer fra Berlingske Tidende, DR og Politiken er blevet behandlet hårdt, og deres pressekort er således ikke er blevet respekteret. To norske pressefolk og en dansk fotograf fik konfiskeret udstyr under lørdagens klimademonstration - gasmasker og hjelme til at beskytte sig.

Pressefrihed er et privilegie pressefolk har til gøre ting almindelige mennesker ikke må, såsom at bryde politiblokader og besidde udstyr som man ellers kun finder ballademagere. Ja, selv brud på sikkerheden i lufthavnen skulle være acceptabelt for pressefolk, selvom domstolen sagde noget andet.

Ytringsfrihed bliver af nogen opfattet som et privilegie, som politikerne giver borgerne gennem lovgivningen. Ellers kan den ses som en mere fundamental ret, der udspringer af ejendomsretten. Ejendomsretten er i bund og grund ideen om at vi ejer os selv, og deraf følger at ingen må tvinge os med vold eller trusler om vold til at gøre eller til at undlade at gøre noget vi ellers ville have gjort. Ud af den ret følger ytringsfriheden til at tænke, sige og for den sags skyld også trykke vores holdninger og meninger uden trusler om vold hvis vi gør det. Pressefriheden udlægges til noget andet.

This is an english version of Løgnen der talte sandt.

Sarah Palins påstand om Obamas såkaldte sundhedsreform ville oprette "dødspaneler" er af PolitFact.com blevet udråbt til årets løgn i 2009, men er der nu også tale om en løgn?

Børsen via Ritzau: Her skrev Sarah Palin som et indlæg i debatten om vedtagelsen af en sundhedsreform i USA, at Obama havde et "dødspanel" linet op, som skulle afgøre, hvem der skal leve og dø.
I det efter hjemmesidens mening usaglige angreb på Barack Obamas sundhedsreform skrev Sarah Palin på sin Facebook om ældre og handicappede.

"De kommer til at stå foran Obamas 'dødspanel', så hans bureaukrater på baggrund af subjektive vurderinger af 'graden af produktivitet i samfundet' kan afgøre, om de er værdige til at få lægehjælp," lød det Sarah Palin i august.

Det er måske rigtigt nok at ordet dødspanel ikke står i teksten til sundhedsreformen. Obama kommer nok heller ikke til drive panelerne og ingen kommer til at stå foran noget, for hvis han er smart så efterligner han bare Danmark. I Danmark har vi netop et system, der indeholder alle elementer af det Palin er bange for. I stedet for at samle det hos nogle konkrete personer, som kan stilles til ansvar for beslutningerne, så er beslutningerne fordelt flot ud på politikere, bureaukrater og lægerne - men ikke patienterne.

Tag eksemplet med Charlotte Englev der led af brystkræft:

Menneskeheden var ved at uddø og kun 1000 mennesker i den fødedygtige alder var tilbage på grund af klimaforandringer. Det vil sige på grund af istid.

boingboing: For et par hundrede tusind år siden blev planeten et meget koldere og tørrere sted. I Afrika udvidede ørkenerne, dyrearter uddøde og menneskeracen var i store problemer.

(...) Det viser sig at på et tidspunkt mellem 130.000 til 190.000 år siden var menneskeheden reduceret til mindre end 100 fødedygtige individer - bare et par tusind individer i alt. Gammel naturlig klimaforandring drev vores art til kanten

Forskerne mener at redningen var menneskets intelligens, som gjorde det muligt at skifte fødekilde til skaldyr, som trives godt i køligere vand. Sagen er at det ikke er så lige til at lave det skift, da det kræver at at man opdager nye sammenhænge og opfinder nyt værktøj.

Men historien fortæller mere end det. Historien fortæller også hvor slemt det er når jorden nedkøles, og artiklen fortæller også hvordan arterne døde og områder tørrede ud. Præcis det samme som dommedagsprofeterne siger vil ske med en minimal opvarmning. profeterne advarer om ørkener på trods af at det er nedkøling der udtørrer atmosfæren og opvarmning, der fylder mere vand i atmosfæren og øger vandcirkulationen.

Der vil formodentlig ske forandringer som nogle steder giver mere ørken, men det har mere noget at gøre med luftstrømmenes samspil med geografien end med temperaturen direkte. Advarslen bakkes op med at højere temperatur gør jorden mere tør, men der tages ikke stilling til at de fleste områder nær Ækvator, som får mest sol er præget af frodig regnskov og ikke af ørken.

Uanset hvor slem opvarmning er, så er nedkøling meget værre. Dengang var redningen teknisk snilde og forskning i hvordan man håndterer forandringerne. Mon ikke det samme er tilfældet idag.

Et foster er ikke et menneske, og selvom det var et menneske, så har det ikke ret til at beslaglægge en kvindes krop på noget tidspunkt. Omvendt burde en gravid kvinde som udgangspunkt udvise ansvar og hjælpe fostret hvis hun er i stand til det. I Irland er tre kvinde godt i gang med at kaste mudder på hele diskussionen, samtidig med at menneskerettighedskonvention skal forvanskes endnu mere.

JP.dk: De tre unavngivne kvinder måtte alle rejse til Storbritannien for at få foretaget en abort og mener, at rejsen udgjorde en fare for deres "helbred og velvære" og dermed var et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention.

At nogen skal rejse et stykke vej for at få en medicinsk behandling skulle være brud på menneskerettighederne, er absurd. Men med de mange ting, der står i den udover frihedsrettighederne, skulle det ikke undre mig hvis de får medhold.

Men søgsmålet berører alligevel spørgsmålet om den basale ret til abort. Hvis selve rejsen er et brud på deres rettigheder, så forudsætter det at de har en ret til at få abort. I praksis kommer det nok til at handle om en retspositivistisk sammenhæng mellem forskellige love, som kun ser på den jurisdiske ret. Kvinderne havde i øvrigt ikke lov til at få abort i Irland. Så søgsmålet svarer lidt til at en kriminel mener hans menneskerettigheder er krænket fordi han følte sig nødsaget til at rejse til Malmø for at begå sin forbrydelse. Meget mere interessant er spørgsmålet om den moralske ret, da den helst skulle være udgangspunktet for lovgivningen.

Hypen om en dynamo med vinger, der står på en pæl er enorm. Spørgsmålet er om de nye tal er glædelige.

Berlingske: Ifølge en helt ny rapport fra den europæiske vindenergisammenslutning, EWEA, kommer 20,3 procent af vores elforbrug fra vindmøller.
Det er tal, der vækker naturlig glæde i den danske vindmølleindustri, hvis målsætning er at nå 50 procent af elforbruget i 2020.

Den nævnte rapport kan finde her. Regner man lidt på tallene i rapporten, så kan man finde ud af, at der i Danmark er installeret 3.180 MW, som i gennemsnit er 28% effektiv, således at det reelt svarer til 878 MW produceret. Men hvor pålidelige er den produktion?

The Capacity Factor har set lidt på vindproduktionen i Tyskland.


I rapporten fra EWEA kan man se at Tyskland har 23.903 MW installeret, hvilket med samme effektivitet som i Danmark reelt giver 6.693 MW i reel produktion. Så hvis vi slår en streg igennem kurven ved lidt over 6000 MW, så melder der sig et par interessante spørgsmål: Hvad gør vi de dage, hvor der ikke bliver produceret nok strøm? Hvad gør vi med strømmen de dage, hvor der produceres mere end gennemsnittet?

Vi kan se at udsvingene i produktion er meget store og meget hurtige; hurtigere end man kan starte andre kraftværker op hvis vi altså forudsætter, at vi har bygget andre kraftværker, enten herhjemme eller i udlandet. Ikke nok med det, så kan vi også se at den samlede vindproduktion i et stort land som Tyskland ret ofte går helt i nul, eller i hvert fald tæt på. Back-up strømmen skal altså kunne levere 100% af den strøm vi skal bruge.

Den eneste måde at løse det problem er at lade andre kraftværker køre i tomgang hele tiden, så den kan tage over når vindproduktionen falder. Ligeledes, så skal man lade andre kraftværker gå i tomgang når vindproduktionen er høj. Ressourcespildet ved det kan gøres mindre med vandkraft med opdæmmet vand, men de skal også bygges hvilket koster det hvide ud af øjnene og har kæmpe skader på naturen. Sagen er, at selvom vi bygger masser af vindmøller, så kan det ikke erstatte andre kraftværker.

Hvis vi ser på prisen på vindkraft, så kan vi tage Horns Rev 2 som eksempel. Den består af 95 møller med en samlet installeret effekt på 230 MW svarende til en reel produktion på 64 MW. Det koster ca 3,5 mia kroner svarende 55 mio krone pr. reel MW. Sammenligner vi det med den nye atomreaktor på Olkiluotoværket i Finland, som er på 1600 MW hvilket for atomreaktorer reelt giver 1.440 MW, som modsat vindmøllerne ikke har nævneværdige udsving, så svarer det til at vi kunne bruge 11 mia euro på reaktoren. Men Olkiluoto reaktoren koster kun 3,2 mia euro, og den behøver ikke back-up. Der er altså næsten 8 mia euro i overskud til at drive værket, rive det ned og til at gemme affaldet. Og så skal vi ikke glemme at prisen på reaktoren er høj fordi ekspertisen i at bygge reaktorer er næsten forsvundet i verden, og er først ved at blive genoprettet nu.

Alt i alt, så er det altså en sørgelig nyhed i Berlingske.

Ser man på iskerner fra Grønland, som kan hentes her, så viser det sig, at der bestemt er sket en opvarming i Grønland, som graferne fra the Foresight Institute viser. Bemærk at opgangen i temperatur skete i sidste halvdel af 1800 tallet.
Men hvor stor er den stigning i forhold til tidligere?

En 6. klasses elev kan åbenbart tilbagevise en stor del af påstandene om global opvarmning (med lidt hjælp fra far). Men sjovt nok påviser de alligevel en slags menneskeskabt opvarmning, nemlig den opvarmning, der måles i byerne, som tilsyneladende bliver varmere og varmere.


Måske bliver byerne ikke varmere som sådan, men når byområdet langsomt omslutter målestationerne med asfalt og udblæsere fra airconditionanlæg, så er det helt naturligt at temperaturen på de stationer stiger. Peter og hans far har bare lavet en simpel påvisning af det fænomen. Deres lille øvelse afviser ikke at jorden samlet set er blevet varmere, men den burde tage toppen af panikken omkring klimaet.

Nikolaj Stenberg beskriver på hans blog hvordan hans liberale drømmesamfund ser ud. Jeg synes det er en meget spændende øvelse, og vil derfor forsøge at lave min egen version med udgangspunkt i Nikolajs. Ligesom Nikolaj har jeg heller ikke høje tanker om de meget socialistiske dele af statsapparatet.

Statsmagten

• Danmark er et konstitutionelt monarki med en arvelig monark med magt til at afsætte regeringen og udskrive valg til beskyttelse af demokratiet og frihedsrettighederne.


• Statsformen er negativ parlamentarisme med flertalsvalg i enkeltmandskredse til Folketinget.


• Parlamentet består af to kamre, hvor Folketinget vedtager love med 2/3 flertal. Et 2. kammer består af ulønnede livstidsudpegede medlemmer af monarken efter indstilling fra Folketinget på baggrund af positiv udmærkelse for det danske samfund, og kammeret kan forkaste alle love med 1/3 flertal.


• Kommerne fungerer selvstændigt med selvstændig skatteudskrivning uden bindinger fra Staten. Staten fastsætter kun minimumsstandarder for det kommunerne skal leve op til, og derudover er der kommunal selvstyre.


• Kommunernes styreform er ligeledes negativ parlamentarisme med et kammer, men med valg hvert 2. år.
• Staten besidder kun ejendom, der har karakter af naturlige monopoler, med det formål at skabe konkurrence på området, såsom veje, jernbaner og lignende.

Det lyder da som en fantastisk idé med gratis internet; forstået på den måde, at jeg ikke troede det kunne lade sig gøre. Det minder lidt om dem, der mener det skal være gratis at tage bussen. Problemet var bare at buschaufførerne ikke vil køre gratis.

BRITTA THOMSEN (S): En hjørnesten i en ny strategi skal være gratis internet i hele EU. Altså opbygningen af trådløst internet i alle EU-lande uden brugerbetaling.

Hvis internetudbyderne ikke må tage penge for det internet de leverer, hvofor skulle nogen så investere i dyrt og avanceret internetudstyr? Jeg vil da tro at firmaerne bare drejer nøglen om og lukker i stedet for.

Men allerede i dag bruger EU knap 400 mia. kroner årligt, eller hvad der svarer til 42 pct. af hele EU’s budget, på at støtte landbrug, der ikke kan klare sig på reelle konkurrencevilkår. I stedet for at bruge disse mange milliarder på urentabel landbrugsstøtte kunne vi finansiere fri adgang til trådløst internet til alle EU’s borgere og investere i uddannelse og viden.

Jaså, der er altså ikke tale om gratis internet, men derimod tvungen internet uanset om man mener man har råd til det eller ej. Og ikke nok med det, så er det Britta Thomsen og hendes kolleger i EU, der skal bestemme hvordan og hvorledes det skal foregå i stedet for, at det er forbrugerne der bestemmer med pengepungen.

Landbrugsstøtten skal selvfølgelig afvikles hurtigst muligt, men det skal ikke være for at politikerne kan bruge pengene på andre "gratis" projekter. Støtten skal afvikles, så det ikke er nødvendigt at tage pengene fra borgerne til at begynde med.

Formålet med at øge konkurrenceevnen i EU og afskaffe det hun kalder "moderne analfabetisme," er på alle måder prisværdig, men at tro at man få flere topingeniører og andre universitetsuddannede til videnssamfunder ved at give folk internet, som i dag ikke ved mener de har gavn af internettet eller ikke kan finde ud af det, virker lidt tåbeligt - for at sige det pænt. Hvis en virksomhed påstår at deres produkt er gratis, selvom kunderne skal betale alligevel, vil hurtigt og med rette få problemer med markedsføringsreglerne, men det samme gælder åbenbart ikke opportunistisk politikere fra venstrefløjen.

Via 180grader.